Afdækning af miljøemner & tværgående vurdering

Formål

  • At identificere relevante miljøfaktorer, potentielle miljøpåvirkninger som skal indgå i vurderingen af projektets indvirkninger på miljøet.
  • At afklare, om projektets egne påvirkninger og/eller påvirkninger i samspil med andre eksisterende eller planlagte projekter og aktiviteter kan medføre potentielle kumulative virkninger , samt om projektet kan forventes at medføre grænseoverskridende indvirkninger på miljøet.

Trinnet giver samtidigt bygherre et grundlag for at tilrettelægge ansøgningen og sikre, at relevante oplysninger om projektet indgår fra start. For miljøvurderingsmyndigheden bidrager trinnet til en tidlig forståelse af projektets kompleksitet og de forhold, der kan have betydning for den videre behandling af projektet, herunder behovet for at samordning med relevante regler og vurderinger.

  • Bygherre leverer oplysninger om projektets karakter, omfang placering og mulige påvirkninger, som kan danne grundlag for identifikation af relevante miljøfaktorer og potentielle miljøpåvirkninger.
    Bemærk: Bygherre anbefales tidligt at anvende trinnet til at kvalificere projektgrundlaget og sikre, at ansøgningen så vidt muligt indeholder de oplysninger, der er nødvendige for den videre behandling af projektet.
  • Miljøvurderingsmyndigheden anvender oplysningerne om projektet til at afklare, hvilke miljøfaktorer og potentielle miljøpåvirkninger der er relevante for projektet, og hvilke forhold der skal indgå i den videre miljøvurderingsproces.
  • Miljøemner - er de faglige emner, som tringuiden er opbygget omkring. Miljøemnerne hjælper
    med at afdække og strukturere vurderingen af, hvilke miljøfaktorer og potentielle
    miljøpåvirkninger der er relevante for det konkrete projekt.
  • Miljøfaktorer - er de forhold i miljøet, som efter miljøvurderingsloven skal indgå i vurderingen
    af et projekt. De vurderes gennem de relevante miljøemner, eksempelvis befolkning og
    menneskers sundhed, natur og biodiversitet, landskab og kulturarv.
  • Miljøpåvirkning – en ændring i miljøet, som følge af projektets gennemførelse, drift eller
    nedtagning/ophør
  • Potentiel miljøpåvirkning – en mulig påvirkning, som er identificeret som relevant, og som
    skal undersøges eller belyses nærmere i den videre proces
  • Direkte påvirkning - opstår som en følge af projektets aktiviteter.
  • Indirekte påvirkninger - opstår som en følge af direkte påvirkninger eller efterfølgende
    ændringer i aktiviteter eller miljøforhold.
  • Projektets faser - miljøpåvirkninger vurderes ud fra de relevante faser af projektets levetid,
    herunder anlægsfasen, driftsfasen og nedtagningsfasen.

Indholdet er baseret på disse dele af Miljøvurderingsloven:

  • § 18 – ansøgers oplysninger om projektet
  • Bilag 5 – de oplysninger som skal indgå i ansøgningen
  • § 19, stk. 4 – ansøgers  mulighed for skriftligt at anmode om en frivillig miljøkonsekvensvurdering af et projekt omfattet af bilag 2

Emner som kan være relevante til afdækningen: