09.4127 - Import af sleben eller delvis sleben ris til 0-told med eksportcertifikat fra USA

USA Import

Find vejledning til at søge om toldkontingent nummer 09.4127 - Import af sleben eller delvis sleben ris til 0-told med eksportcertifikat fra USA.

Kontingenttype

Import                                                                                  

Kontingentløbenummer

09.4127

Produktsektor

Ris

Varebeskrivelse på kontingentet 

"Sleben ris eller delvis sleben ris"  

I forbindelse med ansøgning om licens anføres varebeskrivelsen i licensansøgningens rubrik 15.

Varebeskrivelsen kan specificeres, hvis ansøgningen kun omfatter en eller få af de KN-koder, som kontingentet omfatter.

Oprindelsesland

Produkterne skal have oprindelse i USA.

Handelsaftale

I overensstemmelse med de indrømmelser, der er givet inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (GATT) i 1994, og godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF, ændret ved Rådets afgørelse 96/317/EF, er der åbnet toldkontingenter for import af ris, afskallet ris og brudris.

KN-koder omfattet af kontingent

  • 1006 30 21
  • 1006 30 23
  • 1006 30 25
  • 1006 30 27
  • 1006 30 42
  • 1006 30 44
  • 1006 30 46
  • 1006 30 48
  • 1006 30 61
  • 1006 30 63
  • 1006 30 65
  • 1006 30 67
  • 1006 30 92
  • 1006 30 94
  • 1006 30 96
  • 1006 30 98

I forbindelse med ansøgning om licens anføres den eller de KN-koder, der er omfattet af kontingentet i licensansøgningens rubrik 16.

Forvaltningsmetode på dette kontingent

Dette toldkontingent forvaltes efter reglerne om samtidig og lige behandling af alle ansøgere. På disse kontingenter bliver mængderne fordelt ift. de ansøgte mængder, som der er indgivet licensansøgninger for af ansøgere fra medlemslande i EU.

Dette er under forudsætning af, at ansøgeren opfylder de krav, der kræves for at kunne søge licens på det pågældende kontingent. Det kan være bl.a. krav om LORI-registrering, beregning af referencemængde, bevis for handel, at virksomheden er hjemmehørende i Danmark eller er moms- og EORI-registrerede, jf. nærmere de pågældende afsnit herom.

I afsnit 9 i den generelle import- og eksportvejledning er der en beskrivelse af de forskellige forvaltningsmetoder, der er for administrationen af toldkontingenter.

Se den generelle import- og eksportvejledning her [indsæt link].

Toldsatser inden for kontingentet

0 EUR/ton

Årlig mængde til rådighed

Toldkontingentet er på 25 772 ton årligt.

Toldkontingentåret løber fra 1. januar – 31. december.

Toldkontingentet er opdelt i 4 delperioder på følgende måde: 

  • 1. januar – 31. marts med 7 153 ton til rådighed
  • 1. april – 30. juni med 11 466 ton til rådighed
  • 1. juli – 31. august med 7 153 ton til rådighed
  • 1. september – 30. september med de eventuelle ikke-udnyttede mængder fra de foregående delperioder

Hvem kan ansøge?

Ansøgere, der søger om en import- eller eksportlicens på et toldkontingent, skal være etableret og momsregistreret i Danmark, herunder have et EORI-nummer. Toldagenter og -repræsentanter har ikke ret til at ansøge om licenser på toldkontingenter, da de ikke er indehaveren af licensen, dvs. den faktiske importør eller eksportør.

I afsnit 5 i den generelle import- og eksportvejledning kan I læse nærmere om, hvordan I registrerer jer som importør eller eksportør og søger om EORI-nummer hos Toldstyrelsen, samt bliver registreret hos Landbrugsstyrelsen. 

Se den generelle import- og eksportvejledning her [indsæt link].

Licensansøgning

Ansøgninger om licens på toldkontingenterne 09.4127, 09.4128 og 09.4129 på sleben eller delvis sleben ris fra USA, Thailand og Australien samt på toldkontingent 09.4149 på brudris fra Thailand, skal være ledsaget af et originalt eksportcertifikat udstedt af myndighederne i de pågældende tredjelande. Eksportcertifikaterne skal udfærdiges efter modellerne for ris med oprindelse i hhv. USA, Thailand og Australien i bilag XIV.2 i forordning 2020/761.

På disse toldkontingenter er det tilladt at indsende flere licensansøgninger i forbindelse med en ansøgningsrunde, idet hver licensansøgning ikke må overstige den mængde, der er angivet i det enkelte eksportcertifikat.

Se modellen for eksportcertifikat fra USA her [indsæt link til pdf-version i mappen modeller for eksportcertifikater].

Ansøgningsperiode

Ansøgning om importlicenser på kontingentet skal indsendes de første 7 dage i måneden forud for hver delperiode, bortset fra december, hvor ansøgningen skal indsendes mellem den 23. – 30. november i det foregående år, dvs.:

  • 23. – 30. november i det foregående år for delperioden 1. januar – 31. marts
  • 1. – 7. marts for delperioden 1. april – 30. juni
  • 1. – 7. juni for delperioden 1. juli – 31. august
  • 1. – 7. august for delperioden 1. september – 30. september

Hvis der er ikke-udnyttede mængder fra den første ansøgningsrunde i en delperiode eller i et kontingentår, kan der søges licens de første 7 dage i de følgende måneder i delperioden eller kontingentåret, se afsnittet om ikke-udnyttede mængder.

Eventuelle ikke-udnyttede mængder efter ansøgningsperioden i august på kontingenterne 09.4127, 09.4128, 09.4129, jf. afsnittet om licensansøgning, samt på kontingent 09.4130, overføres til kontingent 09.4138, på hvilket første ansøgningsperiode finder sted 1. – 7. september.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være Landbrugsstyrelsen i hænde den sidste dag i ansøgningsperioden senest kl. 13.00.

Hvis den sidste ansøgningsdag på et toldkontingent, herunder for en delperiode, falder på en lørdag, søndag eller helligdag, udløber ansøgningsfristen senest kl. 13.00 den sidste arbejdsdag inden. Se afsnit 7 i den generelle import- og eksportvejledning for hvordan I sender jeres ansøgning til Landbrugsstyrelsen.

Se den generelle import- og eksportvejledning her [indsæt link].

Garanti

Samtidig med ansøgningen om licens skal I stille en sikkerhed (garanti) på 46 EUR pr. ton. Ansøgningen om licens vil blive afvist, hvis ikke sikkerhed bliver stillet til tiden. Derfor anbefaler vi, at I får stillet garantien i god tid, og inden ansøgningsfristen udløber.

Se afsnittet om garantier på vores hjemmeside her [Indsæt link].

Frigivelse/inddragelse af sikkerhedsstillelse

Reglerne for frigivelse og inddragelse af sikkerhedsstillelse på licenser udstedt på toldkontingenter fremgår af afsnit 17 og 18 i den generelle import- og eksportvejledning.

Se den generelle import- og eksportvejledning her [indsæt link].

Læs mere om reglerne for frigivelse og inddragelse her [indsæt link]. 

 

Den samlede sikkerhed i EUR skal omregnes til danske kroner ved hjælp af en omregningskurs, som fastsættes en gang om måneden.

Se omregningskursen her [indsæt link].

På dette toldkontingent er der ikke krav om, at I som virksomhed i forvejen skal være registreret af Landbrugsstyrelsen i EU-Kommissionens LORI-system.

På dette toldkontingent er der ikke krav om beregning af referencemængde.

På dette toldkontingent er der krav om bevis for handel.

Minimumsmængde og perioder for bevis for handel

Beviset for handel skal være på mindst 25 ton ris under KN-kode 1006 10 30 til 1006 10 90, 1006 20, 1006 30, 1006 40 00, 1102 90 50, 1103 19 50, 1103 20 50, 1104 19 91, ex 1104 19 99* eller 1108 19 10 fra/til lande uden for EU i hver af de to 12-måneders perioder, der slutter to måneder før den første ansøgning kan indgives for toldkontingentåret. Da første ansøgningsrunde for nyt kontingentår på dette kontingent er 23. – 30. november vil bevis for handel skulle hidrøre fra perioderne:

  • 23. september i året før ansøgningsrunden – 22. september i året for ansøgningsrunden og 
  • 23. september to år før ansøgningsrunden – 22. september i året før ansøgningsrunden

* ex 1104 19 99 Valset ris

Krav til udformningen af beviserne for handel

Beviser for handel med lande uden for EU skal fremlægges på en af følgende måder for Landbrugsstyrelsen:

  • Ved fremlæggelse af tolddokumenter i form af importangivelser for overgang til fri omsætning i EU, hvoraf navnet på ansøgeren om licens fremgår som importør, behørigt påtegnet af toldmyndighederne
  • Ved fremlæggelse af tolddokumenter i form af eksportangivelser for udgang af EU, hvoraf navnet på ansøgeren om licens fremgår som eksportør.

Hvis I anvender fotokopier af indførsels- eller udførselsangivelserne, herunder udskrifter fra et online fortoldningssystem, skal udskrifterne være bekræftede ved fysisk stempling og underskrift af de toldmyndigheder, der har antaget angivelsen. Hvis indførsels- eller udførselsangivelserne hidrører fra de danske toldmyndigheder, behøver udskrifterne eller tolddokumenterne ikke at være bekræftede ved fysisk stempling og underskrift, idet Landbrugsstyrelsen kan verificere angivelserne i Toldstyrelsens toldsystem.

Derudover kan I som bevis for handel bruge:

  • Anvendt afskrevet import- eller eksportlicens påtegnet af toldmyndighederne med anførsel af import- eller eksportangivelsen i forbindelse med varernes overgang til fri omsætning i EU eller udgang af EU som bevis for handel.

Hvis jeres eksportangivelser er registreret i Landbrugsstyrelsen som følge af, at I har anvendt deponerede licenser ved eksporten af varerne fra Danmark, kræves kun henvisning til de pågældende eksportangivelser og anvendte eksportlicenser.

I afsnit 8 i den generelle import- og eksportvejledning kan I læse om udfyldning af ansøgningen. Vejledning og ansøgningsblanket findes på vores hjemmeside.

Se den generelle import- og eksportvejledning her [indsæt link].

Hent ansøgningsblanket til ansøgning om importlicens her [indsæt link].

Vær særlig opmærksom på disse rubrikker:

Rubrik 7 og 8:
Udfyldes med varens oprindelsesland, der er: "USA". Sæt X i rubrikken "JA" for obligatorisk oprindelse. Licensen er kun gyldig for varer med oprindelse i USA.

Rubrik 15:
Beskriv de varer, som det enkelte kontingent omfatter, og de produkter, som I ønsker at importere. Se KN-koder omfattet af kontingentet. 

Rubrik 16:
Udfyldes med KN-koden eller de KN-koder, som I ønsker, ansøgningen skal omfatte. Se KN-koder omfattet af kontingentet.

Rubrik 17 og 18:
Udfyldes med den ansøgte mængde i tal og bogstaver.

Rubrik 20:
Skriv: "09.4127" og "Toldsats: 0 EUR".

Supplement til licensansøgning

Licensansøgningen skal, jf. afsnit om licensansøgning, være ledsaget af et originalt eksportcertifikat udstedt af myndighederne i USA i overensstemmelse med modellen i bilag XIV.2.Del C i forordning (EU) 2020/761.

Se modellen for eksportcertifikat fra USA her [indsæt link til pdf-version i mappen modeller for eksportcertifikater].

Ansøges der samlet om større mængder, end der er til rådighed for delperioden eller kontingentåret, fastsætter EU-Kommissionen en fælles tildelingskoefficient for de ansøgte mængder på kontingentet. Licensen udstedes for den mængde, som kan beregnes ved brug af tildelingskoefficienten, idet mængden nedrundes til nærmeste enhed. Sikkerhedsstillelsen frigives for de ansøgte mængder, der ikke udstedes licens for som følge af tildelingskoefficienten. 

Hvis tildelingskoefficienten er under 100 %, er efterfølgende licensansøgning suspenderet indtil udløbet af delperioden eller kontingentåret, medmindre EU-Kommissionen offentliggør, at der er disponible mængder på kontingentet som følge af ikke-udnyttede mængder. Tildelingskoefficienten bliver offentliggjort af EU-Kommissionen.

Selvom tildelingskoefficienten er over 100 % på dette kontingent efter ansøgningsperioden i august, kan der ikke senere søges licens på kontingentet, jf. afsnittet om ansøgningsperioder.

Se EU-Kommissionens hjemmeside om tildelingskoefficient og ikke-udnyttede mængder [indsæt link].

Eventuelle ikke-udnyttede mængder fra første ansøgningsrunde, fra tidligere delperioder eller i delperioden i kontingentåret indgår i beregningen af den samlede disponible mængde i de enkelte delperioder eller i resten af kontingentåret.

Hvis der er ikke-udnyttede mængder fra første ansøgningsrunde i kontingentåret eller i en delperiode, dvs. EU-Kommissionen fastsætter en tildelingskoefficient på 100 %, jf. afsnit herom, kan der søges om licens de første 7 dage i de følgende måneder i kontingentåret, i delperioden og tilsvarende for de efterfølgende delperioder.

Hvis de ikke-udnyttede mængder i delperioden eller i de månedlige ansøgningsrunder bliver fuldt udnyttede, og EU-Kommissionen fastsætter en tildelingskoefficient på under 100 %, suspenderes ansøgningen. Ikke-udnyttede mængder og tildelingskoefficient bliver offentliggjort af EU-Kommissionen.

Ikke-udnyttede mængder på dette kontingent efter ansøgningsperioden i august overføres til kontingent  09.4138, jf. afsnittet om ansøgningsperioder.

Licensen udstedes senest den 22. i den måned, hvori licensansøgningen er indsendt, når EU-Kommissionen har offentliggjort tildelingskoefficienten. Hvis licensansøgningen er indsendt mellem 23. – 30. november offentliggøres tildelingskoefficienten senest den 14. december.

Gyldighedsperiode

En licens på kontingentet er gyldig fra den første dag i toldkontingentåret for de ansøgninger, der er indgivet forud for toldkontingentåret. Licenser, der søges i løbet af kontingentåret, er gyldige tidligst fra den første dag i delperioden eller fra den første dag i måneden efter den måned, hvori ansøgningen er indsendt.

Licenser på kontingentet udløber den sidste kalenderdag i den måned, der følger efter udløbet af den pågældende delperiode, dvs.:

  • licenser udstedt for delperioden 1. januar – 31. marts er gyldige til 30. april, mens
  • licenser udstedt for delperioden 1. april – 30. juni er gyldige til 31. juli, mens
  • licenser udstedt for delperioden 1. juli – 31. august er gyldige til 30. september, og
  • licenser udstedt for delperioden 1. september – 30. september er gyldige til 31. december, idet ingen licenser på kontingentet kan gyldige efter toldkontingentårets udløb.

På de licenser, der udstedes på et importtoldkontingent vil der i importlicensens rubrik 24 blive anført: ”Artikel 3, stk. 4 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 finder ikke anvendelse”.

Overdragelse

Den udstedte licens kan overdrages til en anden virksomhed iht. afsnit 13 i den generelle import- og eksportvejledning. Da indehaveren af licensen er omfattet af krav om bevis for handel, skal den virksomhed, som licensen ønskes overdraget til, opfylde de samme krav om bevis for handel som den oprindelige indehaver af licensen.

Den virksomhed, som ønsker at overdrage licensen, skal fremlægge dokumentation for Landbrugsstyrelsen om, at den pågældende virksomhed, som licensen ønskes overdraget til, opfylder kravet til bevis for handel sammen med anmodningen om overdragelse af licensen. 

Hvis den virksomhed, som licensen ønskes overdraget til, er indehaver af en anden importlicens på samme toldkontingent og i samme kontingentår, kan proceduren forenkles til, at erhververen anmoder den licensudstedende myndighed i sit medlemsland om at sende en eller anden form for bevis for virksomhedens opfyldelse af kravet for bevis for handel til Landbrugsstyrelsen.

Se den generelle import- og eksportvejledning her [indsæt link].

Varernes overgang til fri omsætning i EU

Ingen særlige krav.

Mængde der kan importeres på licensen

Kun den mængde, der er anført i licensens rubrik 17 og 18, kan importeres til 0-told.

Landbrugsstyrelsen vil i licensens rubrik 19 skrive: "5 %" i tolerance, og i licensens rubrik 24: "Toldsats inden for kontingentet gældende for den mængde, der er angivet i rubrik 17 og 18".

Der er 5 % tolerance på dette importtoldkontingent, da der er licenspligt ved import af ris.

Ansøgningsblanketten findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside og kan hentes direkte på nedenstående link. 

Hent ansøgningsblanket til ansøgning om importlicens her [indsæt link].

EU-regler om handel

EU-flag

Kontakt

Eventuelle spørgsmål til ordningen kan rettes til licens@lbst.dk