Test 1

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 (landbrugsaftalen) indeholder en ambition om at udtage og ekstensivere 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder inkl. randarealer i 2030. Denne ambition omfatter en række indsatser på tværs af Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.

Status

På nuværende tidspunkt er der igangsat permanent udtagning af potentielt ca. 38.600 hektar kulstofrige lavbundsjorder inkl. randarealer og ekstensiveret 6.300 hektar (se tabel 1).

Taskforcens liste med løsninger på barrierer

Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning

Martins område

Kontakt EUogProjekt på lebron@lbst.dk.

Bier på en bitavle

 

Landbrugsstyrelsen administrer tilskudsordningerne for lavbundsprojekter, kvælstof- og fosforvådområder, som finansieres gennem EU’s landdistriktsprogram.

Med overgangen til EU’s CAP-program i 2023 erstattes ordningerne for lavbundsprojekter og kvælstofvådområder med én samlet ordning for Vand og Klimaprojekter. Vandprojekter har formålet at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet, hvorimod klimaprojekter er lavbundsprojekter med formålet at reducere drivhusgasser fra kulstofrige lavbundsjorder. Ved begge typer projekter genoprettes naturlige hydrologiske tilstande i jorden ved afbrydning af dræn. Desuden gælder for begge, at man kan søge om tilsagn til forundersøgelse og realisering. Der skal være gennemført en forundersøgelse, inden man kan søge om realisering. Forundersøgelsen tjener det formål at undersøge, om det vil være muligt at gennemføre et projekt. Der vil være forundersøgelser, der konkluderer, at arealet af forskellige årsager ikke er egnet. Det tager typisk fire til syv år at gennemføre et lavbundsprojekt fra igangsættelse af forundersøgelsen til den faktiske udtagning, bl.a. grundet forhandlinger og jordfordeling mellem involverede lodsejere.

Den første ansøgningsrunde til ordningen for Vand og Klimaprojekter er indtil d. 22. november åben for ansøgninger om nye projekttilsagn. Da optælling af nye tilsagn afventes herfra, kan opstart af nye projekter siden april ikke meldes på nuværende tidspunkt.

På nuværende tidspunkt er der givet tilsagn til forundersøgelse af 48 lavbundsprojekter svarende til et areal på 11.856 hektar, hvoraf en andel er gennemførte undersøgelser, der afventer tilsagn til realisering. 13 projekter, der dækker et areal på 1.515 hektar, er under realisering.

Hvad angår kvælstofvådområder er der på nuværende tidspunkt givet tilsagn til 43 forundersøgelsesprojekter fordelt på 3.136 hektar samt realisering af 57 projekter med udtagning af 4.600 hektar. 34 pct. af disse projekter er på baggrund af det nuværende tørvekort placeret på kulstofrig lavbundsjord med et samlet areal svarende til 2.641 hektar. Disse arealer bidrager til målsætningen om at udtage og ekstensivere 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder inden 2030.

Der er ikke givet tilsagn til fosforvådområder siden 2021. Styrelsen åbner en ansøgningsrunde om fosforvådområder i 2024.

Som del af udtagningsindsatsen er der afsat midler til ekstensivering med slæt af op til 38.000 hektar lavbundsarealer årligt. Der har i 2023 været givet tilsagn til ca. 6.300 hektar med dette formål via EU’s bio-ordning, ekstensivering med slæt, der under Landbrugsstyrelsens administration kan søges årligt af lodsejere. Ordningen bidrager i udtagningsindsatsen som en forberedende indsats på kulstofrige arealer, hvor permanent udtagning ikke er mulig i første omgang, f.eks. grundet et behov for at udpine jorden for kvælstof og fosfor ved årligt slæt af biomasse, inden permanent udtagning ved vådlægning.

Miljøstyrelsen administrerer Klima-Lavbundsordningen. Det har været muligt at søge ordningen siden 2021. På ordningen søges på ansøgningstidspunkt om tilskudsmidler til både forundersøgelse og etablering. Et projekt har som udgangspunkt to år til forundersøgelsen og fire år til etablering. Miljøstyrelsen forventer dog, at den gennemsnitlige udtagningshastighed er på fire år fra tilsagn til etableret projekt (inklusiv både forundersøgelsen og etablering). For Klima-Lavbundsordningen er der siden sidste statusopgørelse (april 2023) ikke givet nye tilsagn, hvilket skyldes, at årets ansøgningsrunde blev åbnet d. 2. oktober frem til d. 24. november 2023.

Der er aktuelt tilsagn til 74 Klima-Lavbundsprojekter, der dækker et areal på i alt 6.666 hektar. Indtil videre er et af projekterne svarende til 187 hektar anlagt. Læs nærmere om det anlagte Klima-lavbundsprojektet Hals Mose. Af de resterende 73 tilsagn er 72 projekter i proces med udarbejdelse af forundersøgelse (heraf har otte projekter fremsendt færdige forundersøgelser til Miljøstyrelsen med anmodning om at gå videre til anlæg - sagsbehandling af disse pågår), og et projekt er under anlæg.

Naturstyrelsens Klima-Lavbundsprojekter udføres af Naturstyrelsens lokale enheder og har typisk et forløb på mellem tre og syv år, afhængigt af varigheden af undersøgelser, tilladelser, forhandlinger og anlæggelsesfasen.

Pr. november 2023 arbejder Naturstyrelsen med 48 projekter med et samlet areal på 15.950 hektar. Heraf er 36 projekter under forundersøgelse og 12 projekter er under realisering.

Alle projekter forundersøges, og hvis det efter forundersøgelsen vurderes, at projektet kan realiseres, går det videre i en realiseringsfase, som dels omfatter myndighedsgodkendelse, jordfordeling, køb/salg, indgåelse af projektaftaler og slutteligt udførelse, der omfatter projektering og selve anlæggelsen.

Naturstyrelsen laver desuden en række lavbunds- og vådområdeprojekter under Landbrugsstyrelsens tilskudsordning. Disse projekter indgår i opgørelsen for Landbrugsstyrelsens ordninger.

Kontakt

Hamster & Projekt
Tlf: 33 95 80 00
Mail: thimfu@lbst.dk

Vidste du at...?

Udtagning er godt for x y z og bier.

Klimaaftalen

Landbruget ........

Halløjsa

Biksemad