Fokuslister - hvilke krav kan det betale sig at være ekstra opmærksom på?

Se fokuslisterne, der viser, hvilke konditionalitetskrav der oftest bliver overtrådt på bedrifter med dyr.

De KO-krav, der oftest overtrædes, og som gælder for alle bedrifter med husdyrproduktion, er de følgende:

  • Arealkrav til opstaldning af svin (KO-krav 3.27),
  • Opstaldning af drægtige søer og gylte i flok (KO-krav 3.29),
  • Særlige bestemmelser for orner (KO-krav 3.42)
  • Beskæftigelsesmateriale til søer og gylte (KO-krav 3.30) og
  • Beskæftigelsesmateriale til svin (KO-krav 3.37)
  • Tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr (KO-krav 3.2)
  • Veterinære lægemidler (KO-krav 2.14), Håndtering af affald fra medicinanvendelse (KO-krav 2.14), samt Journaler til dyr og fødevarer (KO-krav 2.24)
  • Indberetning af kvæg og førelse af fortegnelser (KO-krav 2.2) og Fortegnelser for får og geder (KO-krav 2.5)
  • Opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning i marken (KO-krav 1.10)
  • Opbevaring af ensilage (KO-krav 1.11)
  • Bevarelse af landskabstræk (KO-krav 1.36)
  • Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald (KO-krav 1.9)

Hovedformålet med disse krav er at sikre:

sporbarhed af dyr og fødevarer
dyresundhed og fødevaresikkerhed
dyrevelfærd
beskyttelse af vandmiljøet
bevarelse af landskabstræk

 

Du kan læse mere om arealkrav til svin, KO-krav 3.27 her

Dokumentlink

Eksternt link

 

Hvad indeholder kravene?

Kravene handler om at sikre alle svin, inklusiv drægtige søer og gylte, god dyrevelfærd ved, at de opstaldes korrekt både før, under og efter en evt. drægtighedsperiode. Du skal derfor være opmærksom på følgende, når du opstalder svin, især drægtige søer og gylte, samt orner:

  • Der er specifikke arealkrav til hver fravænnet gris eller hvert avls- og slagtesvin, som opdrættes i flok. Kravene afhænger af dyrenes vægt.
  • Der er specifikke arealkrav til gylte og søer efter løbning, kravene afhænger ikke af deres vægt.
  • At søer og gylte senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring skal være løsgående i større eller mindre grupper.
  • At stiens korteste sidelængde på intet sted er mindre end 2,8 meter, hvis du opstalder seks eller flere søer og gylte i samme sti. Korteste sidelængde kan dog reduceres til 2,4 meter, hvis du opstalder færre end seks søer og gylte i samme sti.
  • Stier til voksne orner skal have et frit gulvareal på mindst 6 m2, krybbe og andet inventar medregnes ikke.
  • Hvis stier til voksne orner også anvendes til naturlig bedækning, skal de have et frit gulvareal på mindst 10 m2.

Kravene handler om søer, gylte og andre svins adgang til beskæftigelsesmateriale. Du skal være opmærksom på følgende for de enkelte grupper af dyr:

Søer og gylte

  • Søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelige mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelsesmateriale.
  • Søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge, samt foder med højt energiindhold

Svin

  • Svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde beskæftigelsesmateriale, der tilgodeser svinenes behov for at beskæftige sig, dvs. undersøge deres omgivelser (både vertikalt og horisontalt). Eksempler på disse materialer kan være halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare

Spørgsmål og svar

Kravene på fokuslisten skal sikre;

  • sporbarhed af dyr og fødevarer
  • dyresundhed og fødevaresikkerhed
  • dyrevelfærd
  • beskyttelse af vandmiljøet
  • bevarelse af landskabstræk

Kontakt

Jordbrugskontrol
Tlf: 33 95 80 00
Mail: jordbrugskontrol@lbst.dk